WWW.DISSERTATION.XLIBX.INFO
FREE ELECTRONIC LIBRARY - Dissertations, online materials
 
<< HOME
CONTACTS



Pages:     | 1 |   ...   | 2 | 3 || 5 |

«Abstract: Dette paper behandler spørgsmålet om, hvilken betydning den danske Strukturreform anno 2007 har haft for den organisatoriske segmentering ...»

-- [ Page 4 ] --

En anden fortolkning knytter sig til de tidligere præsenterede analyser i tabel 2, 3 og 4. Ifølge disse analyser er antallet af udvalg gennemsnitligt steget mere end antallet af fagforvaltninger i kommunerne. Samtidig er stigningen i antallet af fagforvaltninger primært et resultat af, at 12 På grund af det lave antal af kommuner, der anvender parallelle organisationsformer i 2007, er det ikke muligt at undersøge sammenhængen mellem demografiske, geografiske og politiske forhold og anvendelsen af parallelle organisationer i en logistisk regressionsanalyse. I stedet er der blevet foretaget en OLS-regressionsanalyse med differencen mellem antallet af stående udvalg og antallet af fagforvaltninger som afhængig variabel. Denne analyse viser, at der er visse regionale forskelle på differencevariablen, idet der i Region Sjælland i signifikant højere grad anvendes parallel-organisationer end i Region Midtjylland. Sammenhængene med de øvrige uafhængige variabler er dog klart insignifikante. Heller ikke denne analyse giver altså nogen særlig tilfredsstillende forklaring på forholdet mellem kommunernes administrative og politiske organisation.

17 indbyggertallet stiger, mens stigningen i antallet af udvalg omvendt kan forstås uafhængigt af demografiske forhold. Man kan forestille sig, at marginalnytten af at specialisere sig administrativt er faldende, mens det samme ikke er tilfældet hvad angår antallet af politiske udvalg (ByskovNielsen, 2006: 130). Politikerne vil ifølge denne fortolkning og på linie med segmenteringsperspektivet beskrevet i teoriafsnittet øge antallet af udvalg efter Strukturreformen for derigennem at begrænse de ulemper, de som gruppe påføres ved at reformen begrænser antallet af de attraktive politiske udvalgsposter. Om noget sådant er tilfældet undersøges nærmere i næste delafsnit.

Distributive konsekvensers betydning Som det er blevet vist i de foregående afsnit er graden af organisatorisk segmentering steget på såvel det politiske som det administrative område. En del af stigningen kan forklares med, at kommunerne har fået nye opgaver, mens resten af stigningen på det administrative område kan forklares på baggrund af de demografiske forandringer der sker i kommunerne. Dette kan fortolkes som et udtryk for en øget sagsbehandlingsmængde. På det politiske område lades imidlertid en stor varians tilbage, som blot forklares af hvorvidt der er tale om sammenlagte eller uændrede kommuner. 13 Dette afsnit tager udgangspunkt i netop denne varians i et forsøg på at afdække, hvad kommunetype-forskellen egentlig dækker over.

Ifølge antagelsen om, at politikerne stræber efter attraktive poster i økonomisk og politisk forstand, må vi forvente, at de mest indflydelsesrige politikere i de hidtidige kommuner vil arbejde for, at de også i videst muligt omfang vil have adgang til attraktive politiske poster i de nye kommuner. Følgelig må vi forvente, at antallet af attraktive politiske poster alt andet lige vil være større i sammenlagte kommuner bestående af mange tidligere kommuner end i sammenlagte kommuner bestående af få tidligere kommuner, idet antallet af politikere, der har haft topposter som borgmestre og udvalgsformænd, jo alt andet lige må være stigende med antallet af kommuner, der indgår i sammenlægningerne.

I analysen (se tabel 6 nedenfor) er antallet af udvalg anvendt som proxy for antallet af politiske topposter. Antallet af udvalg synes at være et velegnet mål herfor af to primære årsager. For det første har politikerne direkte adgang til at fastsætte antallet af udvalg, og der findes i princippet ikke 13 I en public choice-optik kan de forskellige fund på det politiske og det administrative område forklares med, at det var politikerne og ikke embedsmændene, der skulle træffe den endelige beslutning på det administrative område.

Forskellen består således i de to aktørgruppers mulighed for at egennyttemaksimere ved hjælp af det institutionelle design.

18 noget loft for, hvor mange stående udvalg en kommune kan vælge at nedsætte. For det andet kan antallet af udvalg ikke blot betragtes som et mål for antallet af tilgængelige udvalgsposter men også som et mere direkte mål for antallet af kommunalpolitiske topposter i form af antallet af udvalgsformandsposter. Posten som udvalgsformand for et stående udvalg er både forbundet med økonomiske fordele, prestige og i mange tilfælde sandsynligvis også en betydelig realpolitisk magt.

Tabel 6 indeholder en regressionsanalyse med antallet af udvalg med umiddelbart driftsansvar som afhængig variabel. Analysen er udelukkende foretaget for de sammenlagte kommuners vedkommende, idet det da er muligt at skelne mellem sammenlægninger bestående af mange og

sammenlægninger bestående af få kommuner:

–  –  –

14 Den valgte opdeling af dummyvariablen er foretaget for at sikre ca. lige mange kommuner i hver dummykategori.

Opdeles den på anden vis, vil fordelingen blive meget skæv, da antallet af særligt sammenlægninger bestående af fem, seks og syv kommuner er meget begrænset. Der kan i øvrigt findes en tendentiel sammenhæng mellem antallet af 19 De empiriske fund tyder på flere måder på, at argumentet om distributive konsekvensers betydning for den stigende organisatoriske segmentering skal tages alvorligt. Ganske vist er effekten af, hvor mange kommuner der er blevet sammenlagt, insignifikant i den fulde model. Når regionsdummyerne udelades som i den reducerede model, bliver effekten imidlertid signifikant på et 10%-niveau. Der er med andre ord en tendens til, at nye kommuner, som er blevet til ved sammenlægning af mindst fire kommuner, alt andet lige nedsætter et større antal udvalg end sammenlægningskommuner skabt ved sammensmeltning af blot to eller tre kommuner. Dette er netop hvad vi måtte forvente ifølge tesen om, at Strukturreformens fordelingsmæssige konsekvenser har haft betydning for antallet af nedsatte udvalg.15 Kigges der i stedet på sammenhængen mellem antallet af udvalg nedsat i 2005 og antallet af nedsatte udvalg i 2007 findes en stærk positiv effekt. Jo flere udvalg de sammenlagte kommuner har anvendt i 2005 forstået som gennemsnittet af nedsatte udvalg i de gamle kommuner, jo flere udvalg synes de også at nedsætte i 2007. Dette fund kan fortolkes på to måder. For det første kan der argumenteres for, at anvendelsen af udvalg til en vis grad formentlig afhænger af, hvad man ”plejer at gøre” og altså i den forstand er en institution indlejret i traditioner og normer. På den anden side er denne fortolkning ikke fuldstændig tilfredsstillende. Strukturreformen markerer jo netop et nybrud med gældende strukturer og traditioner, som tvinger politikerne til at sammentænke en helt ny enhed. Hertil kommer, at vi fra de tidligere analyser (tabel 2) jo ved, at der er uoverensstemmelse mellem det gennemsnitlige antal udvalg i sammenlægningskommunerne før og efter reformen. Sammenlægningskommunerne har altså i et vist omfang faktisk brudt med de gældende strukturer. Traditioner er derfor næppe hele forklaringen på den stærke sammenhæng på antallet af udvalg i 2005 og 2007.





For det andet kan resultatet i stedet fortolkes på linie med argumentet om distributive konsekvensers betydning. Det gennemsnitlige antal nedsatte udvalg i de gamle kommuner afspejler ikke bare et gennemsnit af de hidtidige strukturer men også det hidtidige gennemsnitlige antal politiske udvalgsformandsposter. Det er derfor nærliggende at fortolke sammenhængen mellem 2005- og 2007-variablen som en sammenhæng mellem antallet af udvalgsformandsposter før og efter reformen. Når denne fortolkning virker mere overbevisende end traditions-fortolkningen, skyldes det, at den er baseret på en fordelingsforklaring frem for den foregående fortolknings kommuner i en given sammenlægning og antallet af udvalg, hvis førstnævnte variabel ikke transformeres til en dummy.

Sammenhængen er dog ikke signifikant på grund af enkelte ekstreme outliers.

15 Et interessant spørgsmål er desuden, i hvor høj grad den øgede segmentering skyldes, at alle tidligere kommuner skal sikres mulighed for indflydelsesrige poster i den nye kommune. Dette spørgsmål kan desværre ikke afklares på baggrund af de eksisterende data.

20 traditionsbaserede forklaring. Mens traditionsforklaringen har svært ved at forklare udviklingen i antallet af udvalg over tid, er denne udvikling på den anden side netop, hvad man skulle forvente ifølge en fordelingsforklaring. For at kunne opretholde et rimeligt antal attraktive politiske poster er politikerne nødt til at udvide antallet af politiske poster i de nye kommuner, i forhold til hvad antallet var i de tidligere kommuner. I denne optik leverer fundene af henholdsvis sammenlægningsantallets og det tidligere udvalgsantals positive effekter på antallet af udvalg i 2007 derfor ganske stærke indikationer på, at politiske overvejelser om Strukturreformens fordelingsmæssige konsekvenser har været en medvirkende faktor i forbindelse med dannelsen af politiske organisationsstrukturer i de nye kommuner.

Konklusion Dette paper har vist, at den organisatoriske segmentering er steget som følge af Strukturreformen.

Paperet har dermed sat fokus på et aspekt af Strukturreformens konsekvenser, som ikke tidligere er blevet undersøgt. Tendensen til øget segmentering kan spores både med hensyn til den administrative og den politiske organisering og såvel i sammenlagte kommuner som i uændrede kommuner. Analyserne viser dog interessante forskelle på tværs af kommunetype og organisationsniveau. Mens den øgede segmentering på forvaltningsniveau uanset kommunetype kan forklares med, at såvel antallet af opgaver som opgavebyrden er stigende, er der på udvalgsniveau desuden også en forskel på sammenlagte kommuner og uændrede kommuner, som alene kan tilskrives sammenlægningsprocessen i de sammenlagte kommuner. Analysen leverer således beviser for, at udvalgsstrukturerne i de nye kommuner i et vist omfang er et resultat af, at politikerne har forsøgt at begrænse de ulemper, som Strukturreformen ellers kunne tænkes at have pålagt dem i form af færre attraktive lokalpolitiske poster pr. politiker.

Resultaterne åbner op for to mere generelle konklusioner om den fremtidige organisatoriske segmentering og betydningen heraf i en dansk lokalpolitisk kontekst. For det første synes det at være ekstremt svært at begrænse den organisatoriske segmentering. I det omfang nogle kommuner har forsøgt herpå, er det blevet mere end opvejet af en modsatrettet tendens i retning af øget organisatorisk segmentering. Det er på denne baggrund sandsynligt, at den sektorbaserede model også i de næste mange år vil være den dominerende model i de danske kommuner.

For det andet er det ikke i sig selv et problem, at den organisatoriske segmentering stiger. Når dette sker på grund af en stigende opgavebyrde, er det primært et udtryk for faglig specialisering.

21 Analyserne viser imidlertid, at stigningen ikke bare sker som følge af stigende og forandrede opgavebyrder men også på grund af egennyttebaserede politiske motiver. Dette til trods for et stort politisk fokus på nye organisationsformer i disse år og en temmelig entydig forståelse af, at sektorbaserede organisationsmodeller grundlæggende er problematiske at anvende. Det synes at være et potentielt problem, hvis den nuværende politiske struktur skal tages som et udtryk for politiske egennyttemaksimering. Man kan i så fald frygte at rationalerne bag den nye struktur vil have direkte og negative konsekvenser for det kommunale udgiftsniveau. For med det øgede antal udvalg vil der, som påpeget i sektoriseringslitteraturen, formentlig være en tendens til at specialiserede udgiftsalliancer hver især vil kæmpe for udgiftsekspansion på netop deres ressort.

Resultaterne i dette paper lægger op til videre forskning i tilblivelsen af organisationsstrukturer og deres effekter. Som eksempler på interessante forskningsspørgsmål kan nævnes: I hvor høj grad kan tidligere tiders administrative strukturer aflæses i de nuværende organisationsstrukturer?

Hvilken betydning har inddragelsen af geografiske interesser haft for den politiske organisering i de nye kommuner? Og måske allervigtigst: Hvilken betydning – hvis nogen – har den organisatoriske segmentering for politiske præferencer og kommunalt output?

Referencer Berg, R. & S. Petersen (2001). Fra små kongedømmer til moderne republik? – en evaluering af mellemformsstyrets indførelse i København, Odense og Aalborg, Odense: Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.

Byskov-Nielsen, R. (2006). ”Kommunernes fremtidige politisk-administrative struktur”, pp.

121-134 i J. Blom-Hansen, J. Elklit & S. Serritzlew (red.), Kommunalreformens konsekvenser, Århus: Academica.

Christensen, J.G., P.M. Christiansen & M. Ibsen (2006). Politik og forvaltning, Århus: Academica.

Damgaard, E. (1981). ”Politiske sektorer: Jerntrekanter eller løse netværk?”, Nordisk Administrativt Tidsskrift, 62(4): 396-411.

Egeberg, M., J.P. Olsen & H. Sætren (1978). ”Organisasjonssamfunnet og den segmenterte stat”, i J. P. Olsen (red.), Politisk Organisering, Bergen: Universitetsforlaget.

Ejersbo, N. (1998). “Kommunale strukturer – et studie i lokal variation”, Politica, 30(3): 285-297.

Gulick, L. (1937). ”Notes on the theory of organization”, i L. Gulick & L. Urwick (red.), Papers on the science of administration, New York: Columbia University, Institute of Public Administration: 1-45.

Hammond, T.H. (1990). ”In defence of Luther Gulick’s ´Notes on the Theory of Organization’, Public Administration, 68: 143-173.

Helland, L. (2000). Grenser for segmentering? Modellresonnementer og empiri, Oslo: Universitetet i Oslo, Makt- og Demokratiutredningen.

Henrichsen, C. (2005). Kommunale styrelsesforhold efter strukturreformen, upubliceret indlæg på årsmøde i Dansk Forening for Kommunalret, Århus Kongrescenter den 20. april 2005.

Hernes, G. (1984). ”Segmentering og samordning”, i O. Berg & A. Underdal (red.), Fra valg til 22 Vedtak, Oslo: Aschehoug.

Indenrigsministeriet (diverse årgange). Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, www.noegletal.dk.

Jacobsen, D. I. (2006). ”Public sector growth: Comparing politicians’ and administrators’ spending Preferences”, Public Administration, 84(1): 185-204.

KL (2003). ”Direktion med tid til udvikling”, Danske kommuner, nr. 28, 2003.

KL (2005). ”Organisering af økonomistyringen”, Danske Kommuner, nr. 30, 2005: 24-25.



Pages:     | 1 |   ...   | 2 | 3 || 5 |


Similar works:

«TECHNISCHE UNIVERSITÄT MÜNCHEN Lehrstuhl für Aquatische Systembiologie Bioindication tools for measuring the success of stream restoration Joachim Wolfgang Pander Vollständiger Abdruck der von der Fakultät Wissenschaftszentrum Weihenstephan für Ernährung, Landnutzung und Umwelt der Technischen Universität München zur Erlangung des akademischen Grades eines Doktors der Naturwissenschaften genehmigten Dissertation. Vorsitzender: Univ.-Prof. Dr. A. Melzer Prüfer der Dissertation: 1....»

«FIXING STUDENTS’ FIXED MINDSETS: PAVING THE WAY FOR MEANINGFUL ASSESSMENT Carrie Sperling and Susan Shapcott* I. INTRODUCTION Picture a first-semester legal writing classroom. Students receive their first important graded assignment in law school. They anxiously flip through the pages of their office memo and see more markings on their papers than they have ever seen on anything they have written in the past. Their professor commented on their organization, their analysis, their use of...»

«Public Broadcasters, the Internet, and Democracy Comparing Policy and Exploring Public Service Media Online Hallvard Moe Dissertation for the degree philosophiae doctor (PhD) University of Bergen Public Broadcasters, the Internet, and Democracy Comparing Policy and Exploring Public Service Media Online Bergen, 2008. Copyright: Hallvard Moe (Part I, and Part II, Article 1); Sage Publications (Part II, Article 2, 4, and 5); Intellect Books (Part II, Article 3). Public Broadcasters, the Internet,...»

«THE SIGNIFIER POINTING AT THE MOON THE SIGNIFIER POINTING AT THE MOON Psychoanalysis and Zen Buddhism Raul Moncayo Masao Abe, Zen and Western Thought, 1999, University of Hawaii Press, reproduced with permission of Palgrave Macmillan. Ekaku Hakuin (1685–1788). Daruma, 18th century. Hanging scroll, ink on paper © 2012 Museum Associates/LACMA. Licensed by Art Resource, NY. First published in 2012 by Karnac Books Ltd 118 Finchley Road London NW3 5HT Copyright © 2012 by Raul Moncayo The right...»

«Pandemic Influenza Preparedness Framework for the sharing of influenza viruses and access to vaccines and other benefits (PIP Framework) Questions and Answers September 2011 Contents: Page I. General 3 II. Advisory Group 4 III. Global Influenza Surveillance & Response System (GISRS) 6 IV. Pandemic Influenza Benefit Sharing 7 V. Partnership Contribution 7 VI. Standard Material Transfer Agreements 8 VII. Intellectual Property Rights 9 VIII. Influenza Virus Traceability Mechanism (IVTM) 10 This...»

«Nordic journal of working life studies Volume 3 ❚ Number 3 ❚ August 2013 Habituating pain: Questioning pain and physical strain as inextricable conditions in the construction industry Jeppe Z. N. Ajslev1 ❚❚ Ph.D. fellow, Centre for Working Life Research, Roskilde University Henrik L. Lund ❚❚ Associate professor, Centre for Working Life Research, Roskilde University Jeppe L. Møller ❚❚ Ph.D. fellow, Centre for Working Life Research, Roskilde University Roger Persson ❚❚...»

«Your Benefit Guide State Vision Plan For Active Employees and Retirees Blue Cross Blue Shield of Michigan is a nonprofit corporation and independent licensee of the Blue Cross and Blue Shield Association. Welcome Welcome to your State Vision Plan, administered by Blue Cross Blue Shield of Michigan (BCBSM) under the direction of the Michigan Civil Service Commission (MCSC). The MCSC is responsible for implementing your vision benefits and future changes in benefits. BCBSM will provide certain...»

«ADVERSITY QUOTIENT IN PREDICTING JOB PERFORMANCE VIEWED THROUGH THE PERSPECTIVE OF THE BIG FIVE MASTER THESIS MAY 2007 MASTER’S DEGREE PSYKOLOGISKE INSTITUTT UNIVERSITY OF OSLO Elizabeth Le Thi ABSTRACT The aim of the present study is to theoretically and empirically investigate a theory labeled the Adversity Quotient (AQ). Its claim of being able to predict all facets of human capacity and performance is being tested by comparing it with the more established Five Factor Model (also known as...»

«ELYSIUM BOOKS Shortlist 12 ACUN A DE FIGUEROA, Francisco ( attributed). Nomenclatura y apología del carajo. Para la circulaclón [sic] privada. Mon1. tevideo (1922). 14pp. An amusing priapic poem employing numerous synonyms for the word “penis” allegedly written by the nineteenth century Uruguayan poet. $100. AGUIRRE, Luis M. La Lujuria Humana (Estudio Médico-Social). Barcelona: La Vida Literaria (1903?). 95pp. 2. One of a series of pseudo-scientific publications on salacious sexual...»

«1 Sociocultural Issues in Learning English for Women in Northwest Pakistan Dissertation zur Erlangung des Grades eines Doktors Englische Philologie am Fachbereich Philosophie und Geisteswissenschaften der Freien Universität Berlin vorgelegt von Sabina Shah Berlin, February, 2015 2 Erstgutachter/in: Prof. Dr. Gerhard Leitner (Institut für Englische Philologie) Zweitgutachter/in: Prof. Dr. Ferdinand von Mengden (Institut für Englische Philologie) Tag der Disputation: 14. Juli 2015 3 Contents...»

«What Indoor Cats Need To enrich the lives of indoor cats, we have developed this resource checklist; and some suggestions for making changes. Informed Owners As an owner, one of the most important things you can do for you cat is to educate yourself about feline idiosyncrasies. These resources will help you do just that. Books From the Cat's Point of View answers nearly every question the new cat owner could have and gives the experienced cat owner a look at life from the other side of the...»

«ÉTUDES ROMANES DE BRNO 35, 1, 2014 SAMUEL BIDAUD SUR LES SIGNIFIES DES MOTS ITALIENS CHE ET COSA Introduction Si elle est aujourd’hui très largement utilisée dans la linguistique francophone, la psychomécanique du langage est reçue de façon inégale à l’étranger. Si l’on excepte les travaux de quelques linguistes comme Alvaro Rochetti, Louis Begioni, Alberto Martone, Alberto Manco, Roberto Silvi ou Sophie Saffi, et le fait que les Principes de linguistique théorique et Temps et...»





 
<<  HOME   |    CONTACTS
2016 www.dissertation.xlibx.info - Dissertations, online materials

Materials of this site are available for review, all rights belong to their respective owners.
If you do not agree with the fact that your material is placed on this site, please, email us, we will within 1-2 business days delete him.