WWW.DISSERTATION.XLIBX.INFO
FREE ELECTRONIC LIBRARY - Dissertations, online materials
 
<< HOME
CONTACTS



Pages:     | 1 | 2 || 4 | 5 |

«Abstract: Dette paper behandler spørgsmålet om, hvilken betydning den danske Strukturreform anno 2007 har haft for den organisatoriske segmentering ...»

-- [ Page 3 ] --

Fem kommuner 8 gives i lovgivningen mulighed for at anvende magistratsstyreformen. Dette benytter Århus Kommune sig af som den eneste på nuværende tidspunkt. Endelig har tre kommuner søgt og fået godkendelse til at fravige Kommunestyrelseslovens krav om, at der skal nedsættes udvalg med umiddelbart forvaltningsansvar. Udvalgene har i disse kommuner kun som opgave at skabe overordnet politikformulering, mens mere administrativt betonede beslutninger overlades til administrationen eller endog til enkeltinstitutioner. Denne styreform implicerer således en høj grad af delegation til de administrative og udførende niveauer. 9 Qua udvalgsstyrets store udbredelse og udvalgenes centrale rolle i forbindelse med såvel politikformulering som politikimplementering, er det interessant at undersøge, i hvor høj grad der finder en segmentering sted i forbindelse med opdelingen i forskellige typer af udvalg, og om denne segmentering fortrinsvis kan tilskrives strukturelle forandringer af kommunerne. Hvad angår organisatorisk segmentering, er det desuden på det politiske område, at vi jævnfør segmenteringsperspektivet kan have de stærkeste forventninger til, at segmenteringen fastholdes eller endog øges. Politikerne har således som gruppe haft direkte adkomst til at ændre på antallet af stående udvalg. Ligeledes kan der argumenteres for, at de har haft incitament hertil, idet posterne

som udvalgsformænd må antages at være meget attraktive. I tabel 2 analyseres udviklingen:

8 København, Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg.

9 Da det umiddelbare forvaltningsansvar i Århus Kommune er placeret hos rådmænd, og udvalgene derfor kun har en rådgivende karakter, er kommunen udeladt af alle analyser af segmentering på det politiske niveau. Bornholm, Skanderborg og den nye Faaborg-Midtfyn Kommune er derimod alle inddraget i analyserne, selvom udvalgene her udelukkende helliger sig overordnet politikformulering. Inddragelsen skyldes, at der stadig må antages at finde en vis faglig specialisering sted i udvalgene i disse kommuner, som kan have betydning for politikformuleringen i kommunen som helhed. Antallet af stående udvalg i disse kommuner er følgelig opgjort som antallet af udvalg med ansvar for kommunal politikformulering. Analyserne er forsøgsvis lavet både med og uden kommunerne. Dette har vist sig kun at have meget begrænset betydning for de opnåede resultater.

–  –  –

Tabel 2 viser, at der fra 2005 til 2007 er sket en markant udvikling i antallet af udvalg. For begge kommunetyper stiger antallet af udvalg, hvilket formentlig skal tilskrives tilførslen af nye opgaver.

Mere interessant er det dog, at stigningen er markant større i sammenlægningskommunerne end i de kommuner, der ikke har gennemgået strukturelle forandringer. En analyse af forskellen på udviklingen i antallet af udvalg viser, at udviklingen er signifikant forskellig på de to kommunetyper (t=8,114; p=0,000). Der synes med andre ord at have fundet en udvikling sted i de sammenlagte kommuner, som ikke blot kan tilskrives ændringer i opgaveporteføljen, men som enten i stedet må fortolkes som en konsekvens af en kraftigt øget sagsbehandlingsmængde i sammenlægningskommunerne eller alene som en konsekvens af, at kommunerne har gennemgået en sammenlægningsproces.

På det administrative område har kommunerne traditionelt organiseret sig efter et sektorprincip, hvor hierarkisk strukturerede fagforvaltninger udgør den organisatoriske kerne på hvert fagområde.

I spidsen for forvaltningerne står en forvaltningschef, som typisk har en vis faglig kompetence på det pågældende område. Op gennem 90’erne er der i stigende grad blevet eksperimenteret med andre organisationsformer (Ejersbo, 1998). Det er i denne sammenhæng særligt værd at lægge mærke til, at en del kommuner har forladt den traditionelle anvendelse af fagforvaltninger for i stedet at opdele de administrative enheder efter deres funktionsområde eller for så vidt muligt at henlægge de administrative beslutninger på så decentralt et niveau som muligt. I 2007 anvendes sektorforvaltninger i en eller anden form i ca. 2/3 af kommunerne (se tabel 3 nedenfor).

Når netop kommunernes organisering i fagforvaltningsenheder har denne undersøgelses interesse, skyldes det tre ting. For det første er fagforvaltningernes arbejdsopgaver ligesom udvalgenes afgrænset til et specifikt fagområde. Dette giver anledning til at forvente præcis de samme konsekvenser, som sektoriseringslitteraturen peger på, hvad angår den politiske 12 organisering. For det andet har ansatte i de tidligere kommunale administrationer i et vist omfang selv haft mulighed for at påvirke den fremtidige administrative struktur. I forbindelse med Strukturreformen nedsatte sammenlægningskommunerne således en række administrative styregrupper bestående af fortrinsvis administrative ledere, som blandt andet havde til opgave at udarbejde oplæg til en ny administrativ styreform. For det tredje må de administrative ledere i de tidligere kommuner antages at have haft incitament til at forsøge at bibeholde eller endog øge antallet af chefstillinger i de nydannede kommuner for ikke at risikere at blive degraderet til lavere

stillinger i det administrative hierarki. Resultaterne af analysen er gengivet i tabel 3:

–  –  –





Som det fremgår af tabellen, svarer udviklingen i antallet af administrative organisatoriske enheder meget godt til udviklingen i antallet af politiske organisatoriske enheder illustreret i tabel 2. Mens antallet af fagforvaltninger var størst i ikke-sammenlægningskommunerne før reformen, er det omvendt tilsvarende større i de sammenlagte kommuner efter reformen. Denne udvikling skal primært tilskrives en markant udvikling for de sammenlagte kommuners vedkommende, hvor det gennemsnitlige antal fagforvaltninger er steget knap 71% i forhold til 2005.

Spørgsmålet er da, om den forskellige udvikling i antallet af politiske og administrative organisatoriske enheder i henholdsvis sammenlægningskommuner og ikkesammenlægningskommuner alene er en konsekvens af sammenlægningsprocessen i sammenlægningskommunerne, eller om forskellen snarere dækker over, at opgaveintensiteten er steget i især sammenlægningskommunerne efter reformen. Dette spørgsmål er belyst nærmere i tabel 4, hvor sammenlægningsvariablens effekt kontrolleres for blandt andet kommunernes

størrelse:

–  –  –

Hvis strukturændringerne i sig selv har haft betydning for antallet af organisatoriske enheder i de nye kommuner, må vi forvente, at der kan findes en signifikant forskel på sammenlagte kommuner og ikke-sammenlagte kommuner i 2007 men ikke i 2005. Dette er tilfældet for den politiske organiserings vedkommende. Antallet af udvalg er signifikant højere i sammenlagte kommuner end i ikke-sammenlagte kommuner i 2007, selvom der foretages statistisk kontrol for en række geografiske, demografiske og politiske forhold. Foretages der i stedet en regression, hvor der ikke anvendes en distinktion mellem sammenlagte eller ikke-sammenlagte kommuner, ses, at den justerede forklarede varians falder til 0,502. Når sammenlægningsvariablen inddrages, stiger den forklarede varians med andre ord med ca. 20%. Resultatet underbygges af, at en lignende regression for 2005 (model 2) som forventet ikke viser tegn på, at sammenlægningsvariablen har betydning for 10 Modelspecifikationen har ikke afgørende betydning for konklusionerne. Anvendes der i stedet en rent lineær modelspecifikation, fremkommer de samme signifikante effekter med samme fortegn i alle modeller.

14 antallet af udvalg i kommunerne. Effekten af sammenlægningsvariablen på antallet af politiske udvalg i 2007 synes derfor alene at kunne tilskrives det faktum, at nogle kommuner har været involveret i en sammenlægningsproces og andre ikke.

Anderledes forholder det sig med den administrative organisering. Effekten af kommunetypevariablen er insignifikant i såvel 2005 som 2007 (model 3 og 4). Spørgsmålet er da, hvordan dette billede stemmer overens med tabel 3, der jo tydeligt indikerede en forskellig udvikling i henholdsvis sammenlægningskommuner og ikke-sammenlægningskommuner, som med al sandsynlighed må tilskrives Strukturreformen. En mulig forklaring er, som det også indikeres af analyserne af de kommunale udvalgsstrukturer, at den kommunale administrative organisering i vidt omfang afhænger af kommunernes indbyggertalsmæssige størrelse. 11 I helt små kommuner vil mængden af opgaver alt andet lige være væsentlig mindre end i større kommuner. Det kan derfor være rationelt at samle mange forskellige fagopgaver i samme forvaltning, hvorfor antallet af fagforvaltninger ganske naturligt begrænses. Med Strukturreformens ændring af kommunegrænserne findes der ikke længere nogle helt små kommuner i gruppen af sammenlagte kommuner. Konsekvensen heraf er en markant gennemsnitlig stigning i antallet af fagforvaltninger.

I relation til de opstillede perspektiver om Strukturreformens effekt på den administrative organisering er segmenteringen altså rent faktisk blevet større. Ændringen kan på det administrative område blot ikke som for den politiske organiserings vedkommende forklares uafhængigt af størrelsesmæssige forandringer af kommunen.

Sammenhængen mellem den administrative og politiske organisering Det er ikke blot det absolutte antal af udvalg og forvaltninger, der kan finde anvendelse, når graden af organisatorisk segmentering skal måles. Også forholdet mellem henholdsvis det politiske og det administrative niveau kan tænkes at have betydning. Flere kilder antager, at der eksisterer en særlig relationel segmenteringsproblematik, såfremt hvert enkelt politisk fagudvalg modsvares af præcis

én fagforvaltning (Niskanen, 1971: 195; Lundtorp, 2001: 316f; Serritzlew, 2005: 418f, Vabo, 2005:

565f; Jacobsen, 2006: 189).

Meningerne om hvorfor det forholder sig sådan, er dog delte. Niskanen (1971), Lundtorp (2001) og Jacobsen (2006) peger på, at der vil være en tendens til præferencesammenfald og følgelig også 11 En logistisk regressionsanalyse af hvilke kommuner der anvender forvaltninger i 2007 med inddragelse af samme uafhængige variabler som i tabel 4 model 3 viser, at det i altovervejende grad er de indbyggertalsmæssigt små kommuner, der fraviger anvendelsen af forvaltninger. Ikke blot antallet men også i det hele taget anvendelsen af forvaltninger synes altså at afhænge af det kommunale indbyggertal.

15 faglige udgiftsalliancer mellem bureaukrater og politikere i parallelle organisationer, mens Serritzlew (2005) i stedet angiver udgiftsadvokerende bureaukraters direkte og udelte adgang til det politiske niveau som en kilde til øget sektorisering. Endelig påpeger Vabo (2005), at fagudvalgsmedlemmer i parallelle organisationer har mulighed for at hente informationsfordele på bekostning af de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Trods den varierende argumentation synes der dog at være enighed om, at anvendelsen af parallelle organisationer øger den organisatoriske segmentering og risikoen for uhensigtsmæssig økonomisk adfærd. Udviklingen i

anvendelsen af parallelle organisationer er angivet i nedenstående tabel:

–  –  –

Andelen af kommuner, der anvender parallelle organisationsformer, er, som det ses, faldet i begge typer af kommuner. Samlet set er der sket et temmelig stort fald i andelen af kommuner med en parallel organisationsform, idet kommuner med denne organisationsform fra at have udgjort knap 46% af alle kommuner i 2005 er reduceret til at udgøre omkring 23% i 2007. Spørgsmålet er da, om dette resultat i sig selv kan tages som udtryk for en lavere grad af organisatorisk segmentering. For at kunne drage en mere sikker konklusion er der foretaget en supplerende analyse af differencen mellem antallet af stående udvalg og antallet af fagforvaltninger i kommunerne. Man kan forestille sig, at den parallelle organisationsstruktur i mange kommuner er blevet opgivet til fordel for en organisationsstruktur, hvor én eller to forvaltninger fungerer som sekretariat for to udvalg, mens de resterende forvaltninger kun er tilknyttet et udvalg hver. Hvis dette er tilfældet, ændrer det ikke grundlæggende ved, at der i de pågældende kommuner er tale om en form for relationel 16 segmentering på tværs af det administrative og det politiske niveau, idet den nye struktur jævnfør tabel 2 blot vil være et resultat af, at denne type kommuner har øget segmenteringen på det politiske område i form af flere stående udvalg.

Ifølge analysen er dette ikke tilfældet. Ganske vist er andelene på tværs af sammenlægningskommuner og ikke-sammenlægningskommuner nogenlunde enslydende, hvad enten sammenligningen foretages i 2005 eller 2007. Men foretages der i stedet en sammenligning af de totale andele i henholdsvis 2005 og 2007, viser det sig, at andelen af kommuner med minimum tre overskydende stående udvalg i forhold til antallet af fagforvaltninger er steget fra at udgøre ca.

5% totalt set i 2005 til at udgøre over 30% i 2007. I kommuner hvor differencen mellem antallet mellem stående udvalg og antallet af fagforvaltninger er så stor, er forvaltningernes opgaveportefølje antageligt væsentlig bredere end de enkelte fagudvalgs, hvorfor det forekommer usandsynligt, at sektoriseringstendenser i form af f.eks. præferencesammenfald og udgiftsalliancer vil forekomme på samme måde, som de antages at forekomme i parallelle organisationer.

Kommunerne har altså som helhed forladt den parallelle organisationsform til fordel for en organisationsform, der adskiller sig markant herfra.

Den præcise årsag hertil er svær at angive. 12 En mulig fortolkning er, at det alt andet lige er lettere at ændre sammensætningen af udvalg i en kommune, end det er at ændre sammensætningen af administrative enheder. Den politiske organisation tages mere eller mindre automatisk op til fornyet overvejelse i forbindelse med kommunalbestyrelsernes konstituering efter et valg, mens organisationsændringer på det administrative plan omvendt i mange tilfælde vil betyde, at enkeltpersoner enten får omdefineret deres arbejdsopgaver eller mister deres job. Derfor vil administrative organisationsforandringer potentielt kunne møde meget stor modstand fra de ansatte.

I mange tilfælde kan man derfor forestille sig, at en stigning i antallet af politiske udvalg ikke modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af fagforvaltninger.



Pages:     | 1 | 2 || 4 | 5 |


Similar works:

«29 Hacker Perspectives on Privacy “It Doesn’t Have to Be This Way”: Hacker Perspectives on Privacy Kevin Steinmetz & Jurg Gerber* We face a lot of troubling times ahead with regards to surveillance. Most of the power, for the moment at least, remains in our hands and in our minds, should we choose to use them. It is our acceptance of the elements of a surveillance state which will give it the most strength and solidify its presence for future generations. It doesn’t have to be this way....»

«Once Upon a Time in Africa Stories of Wisdom and Joy Compiled by Joseph G. Healey Founded in 1970, Orbis Books endeavors to publish works that enlighten the mind, nourish the spirit, and challenge the conscience. The publishing arm of the Maryknoll Fathers and Brothers, Orbis seeks to explore the global dimensions of the Christian faith and mission, to invite dialogue with diverse cultures and religious traditions, and to serve the cause of reconciliation and peace. The books published reflect...»

«The Effect of Early Rearing Experience on Adult Reproductive Behavior in Captive Giant Pandas (Ailuropoda melanoleuca) and Spectacled Bears (Tremarctos ornatus) A Thesis Presented to The Academic Faculty by Pei Sun In Partial Fulfillment of the Requirements for the Degree Master of Science in Psychology Georgia Institute of Technology November 2004 The Effect of Early Rearing Experience on Adult Reproductive Behavior in Captive Giant Pandas (Ailuropoda melanoleuca) and Spectacled Bears...»

«Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Introductory Workshop Handout Dr Russell Harris, M.B.B.S, M.A.C. Psych. Med. Phone: 0425 782 055 website: www.actmindfully.com.au e-mail: russharris@actmindfully.com.au © Russ Harris 2007 This handout consists of: 1. Definitions of mindfulness (p1) 2. Brief notes on ACT (pp 2 -10) 3. Scripts for mindfulness exercises, and tips for creating your own (pp 11-16) 4. More mindfulness scripts that can also be client handouts (pp 17-18) 5. Client handouts (pp...»

«ORGANIZATION BENEFITS – THE PANACEA FOR ALL THAT AILS YOU? A DYADIC, DUAL-EARNER INVESTIGATION OF ORGANIZATION-OFFERED BENEFITS AND THEIR EFFECT ON INDIVIDUALS AND THEIR PARTNERS A Dissertation Submitted to the Graduate Faculty of the Louisiana State University and Agricultural and Mechanical College in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy in The Department of Psychology by Suzanne M. Booth-LeDoux B.S., McNeese State University, 2008 M.A., Louisiana...»

«The Real Thing 1. The Taste Test There’s something very special about a school fair. It’s the excitement of the weeks building up to it, and all the work that the kids do in the classroom, painting posters and making signs. It’s the colour and the bustle of the day itself, and how it always seems to be sunny, and the fact that on school fair day all the rules about what you’re allowed to eat, and not to eat, go straight out the window, and you’re allowed to stuff yourself with toffee...»

«Making sense of antipsychotics making sense antipsychotics Making sense of antipsychotics This booklet is for anyone who wants to know more about antipsychotic medication. It explains what antipsychotics are, how they work, possible side effects and information about withdrawal. Contents What are antipsychotics? 4 Could antipsychotics help me? 11 What are the safety issues? 16 What dosage should I be on? 23 What if I'm pregnant or breastfeeding? 26 What side effects can they cause? 29 What's a...»

«Copyright © The British Psychological Society Reproduction in any form (including the internet) is prohibited without prior permission from the Society 63 The British Psychological British Journal of Clinical Psychology (2006), 45, 63–82 Society q 2006 The British Psychological Society www.bpsjournals.co.uk There’s nothing more practical than a good theory: Integrating motivational interviewing and self-determination theory Maarten Vansteenkiste1* and Kennon M. Sheldon2 1 University of...»

«ELYSIUM BOOKS Shortlist 12 ACUN A DE FIGUEROA, Francisco ( attributed). Nomenclatura y apología del carajo. Para la circulaclón [sic] privada. Mon1. tevideo (1922). 14pp. An amusing priapic poem employing numerous synonyms for the word “penis” allegedly written by the nineteenth century Uruguayan poet. $100. AGUIRRE, Luis M. La Lujuria Humana (Estudio Médico-Social). Barcelona: La Vida Literaria (1903?). 95pp. 2. One of a series of pseudo-scientific publications on salacious sexual...»

«On the clarity of the music stave Arnold J Wilkins and Isobel Kiff Department of Psychology University of Essex Abstract The staves of 63 scores from 50 music publishers were measured. The staves had similar height but with lines that varied in thickness by a factor of 4 from 0.1-0.4mm. Evidence from visual psychophysics suggests that when the stave has thick lines, perceptual distortions are likely to affect the clarity of the score adversely. Music students were asked to sight read scores...»

«Public Broadcasters, the Internet, and Democracy Comparing Policy and Exploring Public Service Media Online Hallvard Moe Dissertation for the degree philosophiae doctor (PhD) University of Bergen Public Broadcasters, the Internet, and Democracy Comparing Policy and Exploring Public Service Media Online Bergen, 2008. Copyright: Hallvard Moe (Part I, and Part II, Article 1); Sage Publications (Part II, Article 2, 4, and 5); Intellect Books (Part II, Article 3). Public Broadcasters, the Internet,...»

«Fools Die Mario Puzo Book I Chapter 1 “Listen to me. I will tell you the truth about a man’s life. I will tell you the truth about his love for women. That he never hates them. Already you think I’m on the wrong track. Stay with me. Really—I’m a master of magic. “Do you believe a man can truly love a woman and constantly betray her? Never mind physically, but betray her in his mind, in the very ‘poetry of his soul.’ Well, it’s not easy, but men do it all the time. “Do you...»





 
<<  HOME   |    CONTACTS
2016 www.dissertation.xlibx.info - Dissertations, online materials

Materials of this site are available for review, all rights belong to their respective owners.
If you do not agree with the fact that your material is placed on this site, please, email us, we will within 1-2 business days delete him.