WWW.DISSERTATION.XLIBX.INFO
FREE ELECTRONIC LIBRARY - Dissertations, online materials
 
<< HOME
CONTACTS



Pages:   || 2 | 3 | 4 | 5 |

«Abstract: Dette paper behandler spørgsmålet om, hvilken betydning den danske Strukturreform anno 2007 har haft for den organisatoriske segmentering ...»

-- [ Page 1 ] --

Organisatorisk segmentering i de danske kommuner: Har

Strukturreformen haft en effekt?

Abstract:

Dette paper behandler spørgsmålet om, hvilken betydning den danske Strukturreform anno 2007 har

haft for den organisatoriske segmentering i de nydannede kommuner. Inspireret af henholdsvis

historisk og rationel nyinstitutionalistisk teori opstilles to konkurrerende forventninger til

Strukturreformens effekter. Først argumenteres der for, at Strukturreformen har givet kommunerne en unik mulighed for at bryde op med de hidtidige organisatoriske strukturer og dermed begrænse segmenteringen. Hernæst præsenteres et argument om, at sammenlægningen af kommuner vil øge den organisatoriske segmentering, fordi sammenlægningsprocessen medfører distributive ulemper for centralt placerede aktører, som de kun kan mindske ved samtidig at øge segmenteringen.

Analysen er foretaget med udgangspunkt i data omhandlende samtlige danske kommuners politiske og administrative organisering i henholdsvis 2005 og 2007. Der fokuseres henholdsvis på den organisatoriske opdeling i politiske udvalg og administrative forvaltninger.

Analysen viser, at antallet af både politiske og administrative organisatoriske enheder stiger signifikant i de 66 nydannede kommuner som følge af reformen, mens der kun sker en begrænset udvikling i de 32 kommuner, der ikke har ændret sig strukturelt som følge af reformen. En videre analyse peger på, at denne udvikling kan forklares med, at kommunerne tillægges helt nye opgaver i forbindelse med reformen samt med, at opgavebyrden stiger i takt med de kommunale organisationers indbyggertalsmæssige størrelse. For den politiske organiserings vedkommende er den øgede segmentering i nydannede kommuner desuden et resultat af, at politikerne har forsøgt at mindske de ulemper, som Strukturreformen har pålagt dem i form af færre attraktive politiske poster. Strukturreformen synes på denne baggrund at have tilføjet en ekstra fordelingsmæssig dimension i forhold til den organisatoriske segmentering i de nydannede kommuner Indledning Et karakteristisk kendetegn ved politisk-administrative organisationer er, at de som oftest er underlagt en vis sektorbaseret opdeling. Nogle gange kun på enten administrativt niveau eller politisk niveau, andre gange sågar på tværs af både det politiske og det administrative niveau.

Opdelingen er med til at sikre en effektiv opgaveløsning, idet politikernes muligheder for at skaffe sig en specialiseret viden om et område må formodes at afhænge negativt af antallet af områder, som de har koordinationsansvar for (Gulick, 1937; Hammond, 1990; Statskontoret, 2005: 89).

Ligeledes vil ansatte i administrationen i højere grad kunne foretage en effektiv servicering af såvel borgere som politikerne, hvis de kan koncentrere sig om et afgrænset område.

1 Segmenteringen kan imidlertid også have negative konsekvenser. 1 I sektoriseringslitteraturen (Damgaard, 1981; Hernes, 1984; Willoch, 1987; Vabo, 2005) påpeges, at en udpræget sektoropdeling af offentlige organisationer kan medføre, at sektorinteresser tillægges større vægt end deres demokratiske grundlag egentlig berettiger til og i yderste konsekvens desuden, at det samlede organisationsbudget bliver større, end hver enkelt aktør i organisationen ønsker (Egeberg et al., 1978: 123; Hernes, 1984: 163; Helland, 2000: 11). Årsagen hertil er, at medlemskab af et givet segment påvirker medlemmernes forståelse af, hvad der er vigtige opgaver. De vil derfor agere som udgiftsadvokater på deres eget sektorområde (Egeberg et al., 1978: 122; Lundtorp, 2001: 316f).

Dette argument synes at have vundet fodfæste i debatten om de danske kommuners organisering. I 1989 ændredes den kommunale styrelseslov netop med den begrundelse, at man fra kommunernes side ønskede at kunne reducere antallet af stående udvalg og dermed fremme en mere helhedspræget vurdering af de kommunale opgaver (Le Maire & Preisler, 2000: 88). Også i nyere tid har problemstillingen været i fokus i den kommunale verden. Både Kommunernes Landsforening og enkeltkommuner har overvejet, hvordan man kan komme segmenteringen til livs (se for eksempel KL, 2003; KL: 2005: 25), og omlægningen af de politiske styreformer i København, Frederiksberg og Odense kommune i 2001 blev blandt andet begrundet i et ønske om at begrænse segmenteringen (Berg & Petersen, 2001: 88f). Der synes altså at herske en forståelse af, at en organisatorisk segmentering baseret på sektorafsnit er uhensigtsmæssig. Det er derfor et interessant spørgsmål, om og i givet fald hvilken betydning Strukturreformen har haft for den kommunale organisering.

Afhængigt af perspektiv kan der opstilles forskellige forventninger til Strukturreformens betydning for den organisatoriske segmentering. Analysen er inspireret af henholdsvis Paul Piersons teoretiske begrebsapparat i analysen af institutionel forandring og Jack Knights betoning af distributive konsekvensers betydning for institutionel forandring og stabilitet. Mens der på baggrund af Pierson kan argumenteres for, at Strukturreformen har givet politikerne en gratis mulighed for at bryde med segmenteringen, viser indsigter fra public choice-litteraturen i stedet, at valget af organisationsstruktur kan fortolkes som en konsekvens af måden, hvorpå den institutionelle struktur tilgodeser individuelle aktører. Med udgangspunkt i denne type litteratur kan der opstilles en forventning om, at der i tillæg til den eksisterende segmentering er blevet skabt et antal nye organisatoriske enheder. Centralt placerede aktører har på denne måde mindsket den





1 I det følgende anvendes begreberne sektoropdeling og segmentering parallelt.

2 ulempe, som kommunesammenlægningerne har pålagt dem, i og med at en række attraktive topposter i de gamle kommuner er blevet nedlagt.

På denne baggrund præsenteres indledningsvist de to forventninger til Strukturreformens konsekvenser for den organisatoriske segmentering. Herefter analyseres udviklingen i den organisatoriske segmentering på henholdsvis politisk og administrativt niveau samt sammenhængen mellem de to niveauer. I lyset af de foregående afsnit undersøges dernæst, hvorvidt de fordelingsmæssige konsekvenser af reformen har haft betydning for segmenteringen i de nydannede kommuner. Endelig følger konklusionen, hvor der samles op på de væsentligste resultater i de foregående afsnit, og en perspektivering, hvor implikationerne af de kommunale organisationsvalg diskuteres nærmere.

Teoretiske perspektiver på organisatorisk forandring Der findes en bred litteratur om såvel institutionel forandring som reformer og effekterne heraf.

Paperet tager udgangspunkt i to konkurrerende perspektiver, som tager udgangspunkt i hvert sit centrale karakteristikum ved Strukturreformen. Disse karakteristika har, som det vil blive vist, i teorien central betydning for de forventninger, der kan opstilles om institutionel forandring. Det første perspektiv lægger vægt på, at Strukturreformen har medført et brud med alle hidtidige organisationsstrukturer, hvorfor den nye organisationsstruktur er blevet skabt fra bunden, mens det andet perspektiv tager udgangspunkt i det faktum, at de nye organisationsstrukturer er udviklet af netop de aktører, der har haft mest på spil i forbindelse med den institutionelle forandring.

Samordningsperspektivet I den historiske institutionalisme eksisterer en central antagelse om, at institutioner kun vanskeligt lader sig ændre. Pierson påpeger således, at institutioner udvikler sig gennem en historisk proces, hvor omkostningerne ved at fravige den bestemte retning, man er slået ind på, gradvis bliver større og større (Pierson, 2000: 252). Hvad angår politiske institutioner, synes en sådan betragtning i mange tilfælde ikke blot at give en mulig men også en ganske virkelighedsnær beskrivelse af udviklingen (Pierson, 2000: 260). Politisk inducerede forandringer af gældende politiske institutioner må antages at være forbundet med stigende omkostninger over tid, fordi institutionerne afspejler eksisterende magtforhold mellem aktører. En ændring af strukturerne vil derfor uvægerligt

betyde, at nogle aktører stilles dårligere, hvorfor de vil modsætte sig forandringer. (Mahoney, 2000:

3 521; Pierson, 2000: 259; Ma, 2007: 65). 2 Hertil kommer, som påpeget af Douglas North, at institutioner har en tendens til at være selvforstærkende over tid, fordi anvendelsen af de pågældende institutioner medfører en gradvis tilpasning til det institutionelle setup over tid. Der vil derfor for både magtfulde og mindre magtfulde aktører være betydelige omkostninger forbundet med at udskifte det pågældende setup (North, 1990: 95).

Mens den historisk institutionalistiske skole først og fremmest har været anvendt til at forklare institutionel stabilitet, er det interessant, at den også kan finde anvendelse i forhold til at forklare institutionel forandring. Hvis der på grund af en eksogen påvirkning sker et brud med de gældende strukturer, vil det ikke længere på samme måde være forbundet med omkostninger for de involverede aktører at foretage institutionelle ændringer. I Piersonsk forstand vil der være tale om et ”critical juncture”, hvor der pludselig opstår mulighed for forandring i en ellers stabil institutionel verden (Pierson, 2000: 265f; Thelen, 1999).

Denne beskrivelse af institutionel udvikling er i vidt omfang sammenlignelig med den udvikling, der har fundet sted med hensyn til de politiske og administrative organisationsstrukturer fra 1980’erne og frem. Til trods for at der i flere omgange har været fokus på mulighederne for at afprøve nye organisationsformer, har denne verden generelt været præget af stabilitet. Dette ses især med hensyn til den politiske organisering, hvor udvalgsstyret kun er blevet opgivet til fordel for andre styreformer med ganske få undtagelser, til trods for at den kommunale styrelseslov åbner op for muligheden herfor (Henrichsen, 2005). Også anvendelsen af administrative styreformer har været ganske stabil over tid. I 2005 var den administrative organisering således grundlæggende baseret på et forvaltningsprincip i langt størstedelen af kommunerne, selvom der flere gange er blevet stillet spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af denne styreform (Kommunalhåndbogen, 2005). De politiske og administrative organisationsformer har altså vist sig at være ganske stabile over tid til trods for de mange institutionelle tiltag, som den kommunale verden ellers i øvrigt har undergået i forbindelse med for eksempel indførelse af nye styringsredskaber og oprettelse af brugerbestyrelser (Ejersbo, 1998: 285).

På samme tid kan Strukturreformen opfattes som et opbrud med de hidtidige magt- og organisationsstrukturer, som betyder at det institutionelle setup skal genforhandles. Strukturerne skal efter reformen så at sige skabes på ny. Da der på denne måde skal tages stilling til, hvordan den nye struktur skal indrettes, vil det være forbundet med færre omkostninger at danne en helt ny organisatorisk struktur, end det var tilfældet i de gamle kommuner, hvor enkelte aktører kunne have 2 Dette kan gælde, selv hvis et flertal ønsker at ændre institutionen, forudsat at en elite nyder godt af institutionens fortsatte eksistens og samtidig er stærk nok til at opretholde dens eksistens (Mahoney, 2000: 521).

4 meget stærke interesser i at fastholde gældende strukturer. Reformen kan på denne baggrund forstås som en anledning til at ændre radikalt på de hidtidige organisationsprincipper i kommunerne.

Det er i denne forbindelse interessant, at en høj grad af organisatorisk segmentering opfattes som et problem i den kommunale verden, hvilket for eksempel illustreres af, at Kommunernes Landsforening i flere omgange har påpeget problemerne ved stærkt sektoropdelte organisationer (KL, 2003, 2005: 25; 2006; Christensen et al., 2006: 62, 122). Ligeledes har segmenteringsproblematikken i flere omgange foranlediget kommuner til at overveje deres institutionelle strukturer, uden der dog af denne grund er sket afgørende forandringer heri (Berg & Petersen, 2001: 88f; Lundtorp, 2001: 317; Le Maire & Preisler, 2000: 88). Det interessante er i denne forbindelse ikke så meget, om segmenteringen udgør et problem, men snarere at der tilsyneladende hersker en fælles kommunal forståelse af, at det er et problem. Vi må på denne baggrund forvente, at den organisatoriske segmentering falder som følge af Strukturreformen.

Denne konklusion drages på baggrund af to præmisser. For det første medfører Strukturreformen et radikalt opbrud med de hidtidige strukturer. Politikerne gives dermed anledning til at nytænke det institutionelle setup. For det andet eksisterer der en fremherskende forståelse af, at organisatorisk segmentering er et problem, hvorfor vi må forvente, at der i særlig grad foretages forandringer på dette område.

Da det strukturelle opbrud kun finder sted i de nye kommuner, giver det desuden anledning til at forvente, at graden af organisatorisk segmentering vil falde i sammenlægningskommuner i forhold til ikke-sammenlægningskommuner som følge af reformen.

Segmenteringsperspektivet Mens der næppe kan stilles spørgsmålstegn ved de opstillede præmisser i foregående afsnit, forholder det sig anderledes med hensyn til den heraf afledte konklusion. Knight (1992, 1998) argumenterer for, at institutionel forandring kan forklares som en følge af institutionernes distributive konsekvenser for individuelle aktører. I Knights optik opfattes institutioner som et middel, hvormed rationelt egennyttemaksimerende aktører kan opnå fordelingsmæssige fordele i forhold til andre aktører i kampen om substantiel nytte (Knight, 1992: 126). Knights argument er, at institutioner begrænser aktørernes handlemuligheder og dermed kan være medvirkende til at stille nogle aktører bedre end andre. Aktørerne vil derfor bevidst eller ubevidst skabe institutionerne i et forsøg på at blive bedre stillede end de øvrige aktører (Knight, 1998: 107f).



Pages:   || 2 | 3 | 4 | 5 |


Similar works:

«*** Free EBOOK*** Your Journey of Personal Transformation Begins HERE: An Introduction to Understanding Your Human Design Chart by Evelyn Levenson, MBA Certified Human Design Specialist Your Success By Design Coach Your Journey Begins HERE www.HumanDesignforSuccess.com This Report is for your personal use. You MAY SHARE it, in its entirety with all author and contact information. However, You May NOT Trade, Sell or Resell This Intellectual Property in Any Way. You may not reprint any part of it...»

«TECHNISCHE UNIVERSITÄT MÜNCHEN Lehrstuhl für Aquatische Systembiologie Bioindication tools for measuring the success of stream restoration Joachim Wolfgang Pander Vollständiger Abdruck der von der Fakultät Wissenschaftszentrum Weihenstephan für Ernährung, Landnutzung und Umwelt der Technischen Universität München zur Erlangung des akademischen Grades eines Doktors der Naturwissenschaften genehmigten Dissertation. Vorsitzender: Univ.-Prof. Dr. A. Melzer Prüfer der Dissertation: 1....»

«Diffusion: the UCLan Journal of Undergraduate Research Volume 4 Issue 2 (December 2011) The role of religion in social transformation within Poland since1970 Paul Ryder (Religion, Culture and Society) The political and social structure of the state At the close of the Second World War in 1945, Poland was consumed by the totalitarian, communist regime of Joseph Stalin’s Soviet Union. The ideology of Stalinism was heavily based on the work of Karl Marx and what later became known as Marxism....»

«Nordic journal of working life studies Volume 3 ❚ Number 3 ❚ August 2013 Habituating pain: Questioning pain and physical strain as inextricable conditions in the construction industry Jeppe Z. N. Ajslev1 ❚❚ Ph.D. fellow, Centre for Working Life Research, Roskilde University Henrik L. Lund ❚❚ Associate professor, Centre for Working Life Research, Roskilde University Jeppe L. Møller ❚❚ Ph.D. fellow, Centre for Working Life Research, Roskilde University Roger Persson ❚❚...»

«ADVERSITY QUOTIENT IN PREDICTING JOB PERFORMANCE VIEWED THROUGH THE PERSPECTIVE OF THE BIG FIVE MASTER THESIS MAY 2007 MASTER’S DEGREE PSYKOLOGISKE INSTITUTT UNIVERSITY OF OSLO Elizabeth Le Thi ABSTRACT The aim of the present study is to theoretically and empirically investigate a theory labeled the Adversity Quotient (AQ). Its claim of being able to predict all facets of human capacity and performance is being tested by comparing it with the more established Five Factor Model (also known as...»

«THE JOURNAL OF NEUROLOGY AND PSYCHOPATHOLOGY Vol. XVII. APRIL, 1937 No. 68 Oriuuatnal 1apers AN ENQUIRY INTO THE CAUSES OF MESCAL VISIONS BY C. R. MARSHALL, TUNBRIDGE WELLS INTRODUCTION MESCAL hallucinations have recently been investigated in the hope that their elucidation might help to unravel other hallucinatory phenomena. Zucker 1 administered mescaline to patients with hallucinations. From the protocols given many of the effects obtained (coloured lights, tapestry patterns, visions of...»

«ÉTUDES ROMANES DE BRNO 35, 1, 2014 SAMUEL BIDAUD SUR LES SIGNIFIES DES MOTS ITALIENS CHE ET COSA Introduction Si elle est aujourd’hui très largement utilisée dans la linguistique francophone, la psychomécanique du langage est reçue de façon inégale à l’étranger. Si l’on excepte les travaux de quelques linguistes comme Alvaro Rochetti, Louis Begioni, Alberto Martone, Alberto Manco, Roberto Silvi ou Sophie Saffi, et le fait que les Principes de linguistique théorique et Temps et...»

«The Real Thing 1. The Taste Test There’s something very special about a school fair. It’s the excitement of the weeks building up to it, and all the work that the kids do in the classroom, painting posters and making signs. It’s the colour and the bustle of the day itself, and how it always seems to be sunny, and the fact that on school fair day all the rules about what you’re allowed to eat, and not to eat, go straight out the window, and you’re allowed to stuff yourself with toffee...»

«FIXING STUDENTS’ FIXED MINDSETS: PAVING THE WAY FOR MEANINGFUL ASSESSMENT Carrie Sperling and Susan Shapcott* I. INTRODUCTION Picture a first-semester legal writing classroom. Students receive their first important graded assignment in law school. They anxiously flip through the pages of their office memo and see more markings on their papers than they have ever seen on anything they have written in the past. Their professor commented on their organization, their analysis, their use of...»

«Copyright © The British Psychological Society Reproduction in any form (including the internet) is prohibited without prior permission from the Society 63 The British Psychological British Journal of Clinical Psychology (2006), 45, 63–82 Society q 2006 The British Psychological Society www.bpsjournals.co.uk There’s nothing more practical than a good theory: Integrating motivational interviewing and self-determination theory Maarten Vansteenkiste1* and Kennon M. Sheldon2 1 University of...»

«29 Hacker Perspectives on Privacy “It Doesn’t Have to Be This Way”: Hacker Perspectives on Privacy Kevin Steinmetz & Jurg Gerber* We face a lot of troubling times ahead with regards to surveillance. Most of the power, for the moment at least, remains in our hands and in our minds, should we choose to use them. It is our acceptance of the elements of a surveillance state which will give it the most strength and solidify its presence for future generations. It doesn’t have to be this way....»

«Your Benefit Guide State Vision Plan For Active Employees and Retirees Blue Cross Blue Shield of Michigan is a nonprofit corporation and independent licensee of the Blue Cross and Blue Shield Association. Welcome Welcome to your State Vision Plan, administered by Blue Cross Blue Shield of Michigan (BCBSM) under the direction of the Michigan Civil Service Commission (MCSC). The MCSC is responsible for implementing your vision benefits and future changes in benefits. BCBSM will provide certain...»





 
<<  HOME   |    CONTACTS
2016 www.dissertation.xlibx.info - Dissertations, online materials

Materials of this site are available for review, all rights belong to their respective owners.
If you do not agree with the fact that your material is placed on this site, please, email us, we will within 1-2 business days delete him.